Altså den der kildren i maven, og selve forelskelsen, den er jo fantastisk, men den kærlighed såre jo virkelig meget i sidste ende!
Første gang jeg var faldet pladask for en utrolig dejlig fyr, var i 2009, I Thomas. Åh, han var så sød! Og slet ikke grim.. Han stammede lidt, men det var virkelig charmerende.. Thomas kom meget meget hurtig til at betyde rigtig meget for mig.
Men da vi havde været kærester i en måneds tid, fandt jeg ud af at han var mig utro.. Puuh, det gjorde utrolig ondt! Men manden havde hjulpet mig, med rigtig mange ting. Og idag, betyder tiden med ham stadig rigtig meget for mig.
Halvanden uge efter vi slog op, døde Thomas desværre. Et stort tab! Manden var virkelig guld værd, og det var og er stadig svært for alle dem som kendte Thomas.
Thomas vil altid ha' en meget stor plads i mit hjerte!
Nu her i 2011, mødte jeg mig endnu en Thomas. Han slog benene væk under mig, med det samme!
Jeg var helt sikker på, at ham skulle jeg blive gammel med..
Men han skulle ind og sidde i 10 måneder, og jeg sagde selvfølgelig, at jeg ville vente på ham til han kom ud. Hvad gør man ikke, for kærligheden?
Men denne super fantastiske fyr, valgte at fortælle mig, at jeg ikke skulle kontakte ham igen, få timer før han skulle ind. Så nu kan jeg så sidde her, og har ingen anelse om, hvorfor han har taget denne beslutning?!
Denne episode gjorde virkelig utrolig ondt..
Så nu siger jeg FUCK kærligheden, jeg skal ha' mig noget "Carina Tid", som skal tilbringes med mine skønne veninder og min familie.. Også bliver der kæreste-fri zone herhjemme i et par måneder ;)
Nu var det første gang, jeg har prøvet at lave sådan et virkelig personligt indlæg, og jeg håber da, at det ikke er blevet helt dårligt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar