Sider

onsdag den 29. februar 2012

Næsten umulig opgave.

På fredag skal jeg til lægen. Igen igen igen. Synes efterhånden ikke jeg laver andet. Denne gang skal jeg ha' svar på blodprøver osv. Svarene har lægerne dog allerede sendt til mig pr. mail. Så jeg går ud fra at jeg nu skal ha' at vide hvad jeg skal gøre og sådan.
De har fundet ud af at jeg har for højt kolesterol halløj, og som jeg forstår det, så kan det være med til at forårsage blodpropper, så jeg skal nok tage det seriøst, nu jeg er i større risiko i forvejen. Så Jesper og jeg er blevet enige om at få lagt kosten så vidt muligt om. Dette er dog en næsten umulig opgave, For 5 dage hver anden uge, er David her. Og ligesom jeg, er han altså en lille kræsenpind. Han kan kun lide kartofler og brun sovs, og det er jo lidt noget af det som jeg desværre skal undgå.


Så nu er jeg gået igang med at lave madplaner. Mest af den grund, at vi bliver nødt til at få maden planlagt ordentligt, så det ikke ender galt med mig, men David skal jo også have noget at spise. Men nu også af den grund, at Jesper fungere bedst, hvis han kan have så meget planlagt som muligt.
Jeg har nu fået lavet madplaner til og med uge 19. Og jeg kan simpelthen ikke finde andre løsninger end, at når David og Jesper sidder og smovser flæskesteg, frikadeller og stegt flæsk, ja... Så skal jeg sidde med en gang salat og et stykke kylling. Dog er der et par syndere derpå, jeg er altså ikke typen som sådan lige siger nej til en god steg. Og jeg skal ikke køre helt træt i det salat, pastasalat osv.
Men er der nogen af jer, som laver madplaner, har kræsne børn, eller står i samme situation, som måske kan komme med nogle råd, så ville jeg være evigt taknemmelig, over at høre dem. For er ret i vildrede her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...