Sider

tirsdag den 10. juli 2012

Bolchekogning & blå blink!

Jeg har ikke fået blogget så meget på det sidste, dette skyldes at Jesper blev hentet med ambulance i sidste uge. Chok! Først troede lægerne at han havde fået en blodprop, men der var intet at se i hjernen. Så Jesper fik et ophold på sygehuset et par dage, med overvågning. Lægerne har endnu ikke fundet ud af, hvad der skete med Jesper, så vi venter spændt på at han får en tid til en eeg undersøgelse, så vi måske kan få lidt svar.
Min mor var en kæmpe hjælp, da alt dette stod på. Tog telefonen da jeg ringede meget sent om natten, hvor hun præsterede at berolige mig. Hentede Jesper da han blev udskrevet. Kørte fra hendes hjem, ud i kolonihaven for at hente mig, og ind til sygehuset, så jeg kunne besøge Jesper. Jeg ved slet ikke hvad jeg skulle have gjort uden hende i denne situation.
Jesper blev udskrevet i fredags, og alle dagene efter har jeg brugt på at fortælle at det er vigtigt at han slapper af, da vi alle gerne vil beholde ham meget meget længere endnu.

Igår købte Jesper og jeg et sæt til at lave vores egne bolcher af. Jeg har været med til at lave dem meget som barn, sammen med min mor, og har længe haft lyst til at prøve at lave det igen. Så jeg fik lokket min mor og lillebror herud igår, så hun kunne hjælpe os med at lave vores egne bolcher. Det var så hyggeligt.


2,5 timer efter vi begyndte, havde vi fået lavet over 2 kg. bolcher.
Banan, æble, pebermynte, eukalyptus, jordbær, choko orange og lakrids. Og de er super gode.
Jesper og jeg har allerede snakket om flere forskellige slags smag, som vi gerne vil prøve at lave. Og det er endelig lykkedes os, at finde noget som skal være en fælles hobby, hvilket vi har ledt efter læææænge.

2 kommentarer:

  1. Virkelig fed header du har fået :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak :)
      Den skal min søde søster have æren for, da det er hende som har lavet den for mig :)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...